Dynamic Tape
Biomekanisk aflastning af sener og muskler
Oplagt ved overbelastede sener og muskler, hvor du har brug for reel fysisk aflastning
og biomekanisk støtte under sport og træning.
Tapen har kraftig elasticitet i alle retninger og fungerer som en ekstern fjeder eller ekstra muskel:
den optager belastningsenergi, når musklen forlænges,
og afgiver energien igen i bevægelsen, som en rekyl.
Det tager en direkte del af trækket fra det skadede væv.
Aflastning af det overbelastede område uden begrænsning af bevægeligheden,
færre smerter under aktivitet og mulighed for at opretholde en hensigtsmæssig teknik.
Kinesio Tape
Sensorisk input og smertelindring
For dig, der vil holde dig i gang under genoptræning,
dæmpe lokal hævelse eller opnå bedre føling med dine bevægemønstre,
uden at din bevægelighed begrænses.
Den elastiske tape påføres med specifikke strækteknikker,
der løfter huden en smule.
Det stimulerer hudens følesensorer (proprioception),
forbedrer vævets mikrocirkulation
og påvirker smerteregistreringen i hjernen.
Lokal smertelindring, forbedret mikrocirkulation og reduceret hævelse,
øget kropsbevidsthed og fri bevægelighed.
Sportstape
Maksimal mekanisk stabilitet til led
Anvendes ved akutte genforstuvninger, ustabile led eller før en vigtig kamp/træning,
hvor et led skal beskyttes helt mod uhensigtsmæssige vrid.
Denne tape er fuldstændig uelastisk og anlægges fast omkring leddet
for mekanisk at spærre for skadesforvoldende yderstillinger
og fastholde leddet i en sikker position.
Maksimal mekanisk stabilitet, effektiv beskyttelse af beskadigede ledbånd
og øget tryghed ved høj belastning og/eller retningsskift.
Nogle hudtyper er sensitive over for den lim, som sidder på tapen.
Hvis du har sensitiv hud eller ønsker at beskytte din hud yderligere,
påfører vi altid et beskyttende lag pre-wrap mellem hud og tape.
Tape er altid gratis i forbindelse med en konsultation.
Tape kan også bookes som enkeltstående ydelse, hvis du har brug for påføring til en vigtig træning/kamp/konkurrence.
Er du i tvivl om valg af tape, eller om tape kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at kontakte os inden du booker.