Behandlinger

Behandlinger

Sådan foregår dit forløb

01

Grundig undersøgelse & diagnostik

Der er altid afsat 60 min. til første konsultation, så der er god tid til at gå i dybden
med din skadeshistorik og dine symptomer samt afdække hvilke krav din hverdag stiller til din krop.

Undersøgelsen indebærer test af bl.a. bevægelse, styrke og de strukturer som kan være involverede i din problematik.

Formålet er at afgrænse årsagen til dine symptomer.

02

Opfølgende behandling

Alt efter undersøgelsesfund, dit udgangspunkt og din målsætning laves der en relevant behandlingsplan.

Den kan bl.a. indeholde manuelle teknikker, shockwavebehandling og specifikke øvelser.

Der er som udgangspunkt afsat 30 min. til opfølgende behandling.
Nogle gange kan der være behov for ekstra rådgivning, gennemgang af øvelser eller boostet behandling.

I disse tilfælde er det muligt at aftale en forlænget konsultation, hvor der er afsat 45 min.

Det vigtigste er, at vi når omkring alt det der er relevant for dit forløb.

03

Videre forløb

Der er ikke nogen forløb der er ens.
Det er derfor heller ikke til at vide hvor lang tid et forløb varer,
men du får altid en ærlig vurdering af din situation og en realistisk prognose.

Vi vurderer løbende og sammen effekten af behandlingen, og ved endt forløb får du
altid en skræddersyet plan for hvordan du kommer stærkere igen og forebygger tilbagefald.

Specialer

APEX' 4 specialer

Akutte & kroniske skader/smerter

Til dig som oplever en akut opstået eller længerevarende smerte- eller skadesproblematik og vil hurtigt tilbage til dit funktions- og aktivitetsniveau.

Via grundig undersøgelse, præcis diagnosticering og målrettet behandling får vi dig hurtigt videre.

Forebyggende behandling

Til dig som oplever gentagne små skavanker, gerne vil holde dig træningsdygtig eller skal til at opstarte en ny aktivitetsform.

Via identificering af bevægemønstre og svagheder før de udvikler sig til reelle skader, sørger vi for at du kan træne kontinuerligt uden afbrydelser.

Performance optimering & return to sport

Til dig som ønsker at optimere din præstation eller skal tilbage til dit tidligere niveau efter en skade i enten trænings- eller konkurrencesammenhæng.

Via screening af kompetencer vs. performancekrav, identificering af risikoområder og belastningsvurdering sammensættes et struktureret genoptræningsforløb som sikrer, at du vender (stærkere) tilbage.

Recovery

Til dig som ønsker at optimere din restitution eller har brug for smertelindring.

Behandlingsformer der booster kroppens restitution, herunder sportsmassage, ledmobilisering, triggerpunktsbehandling, shockwave og ultralyd.

Læs mere om de forskellige behandlinger der tilbydes i APEX nedenfor